FÆLLESSKABER
Herunder kan du læse lidt om de forskellige fællesskaber, der er knyttet til Kirke på vej.
ROSKILDE
Der er flere forskellige fællesskaber knyttet til Kirke på vej i Roskilde.
Følg med på Roskilde-fællesskabernes Facebookside:
Liv - fællesskabet
MØDES TIRSDAGE KL. 19.30, BREDGADE 20 I ROSKILDE
Vi mødes for at dele tro og liv med hinanden. Alle er velkomne- uanset baggrund. Der er nogle faste ting, vi næsten altid gør:
- vi har en taknemmelighedsrunde, deler en bibeltekst med hinanden (Ordet på bordet), synger og beder sammen
Kontaktperson: Lone Lisborg. liv@kirkepaavej.dk
UP!
MØDES TORSDAGE KL 13.30 I KURHUSSALEN PÅ SKT HANS I ROSKILDE
Et kor for psykisk sårbare. Alle kan være med - enten på en lytter eller for at prøve at synge med. Vi synger almindeligt kendte sange og sange, som vi selv skriver. Vi synger til tro, håb og kampgeist - for os er glæden og fællesskabet det vigtigste.
Kontaktperson og korleder: Nina Leinum Nørgaard. nina@kirkepaavej.dk
Vandrefællesskabet
MØDES EN SØNDAG OM MÅNEDEN KL 11.00 - 13.30
Vi går den samme tur en gang om månden fra Kapellet ved Skt Hans, langs fjorden til Boserup skov og tilbage igen. Ideen er at mærke forskellene i årstidernes skiften og hvad det gør ved os. Undervejs er der tid til at dele liv og tro med hinanden. Turen er ca 7 km og vi går uanset vejret.
Kontaktperson: Tina Tingleff. peter@kirkepaavej.dk
Fællesskabet STÆRK
MØDES TIRSDAGE I ULIGE UGER 17.30 - 19.30
STÆRK er et fællesskab, hvor vi gerne vil være sammen om tro, sang, ærlighed, ro og kærlighed. Måske kan du lide at synge og mangler et fællesskab, hvor man også spiser og snakker sammen? Eller du er nysgerrig på, hvordan troen kan fylde mere i dit liv?
ALLE er velkomne. Det kræver ingen forudsætninger og heller ingen tilmelding.
Vi spiser PITA brød hver gang, og alle har en grøntsag (eller andet fyld) med til pitabrød. Under aftensmaden er der tid til at snakke og dele. Derefter synger vi sammen og har en lille tid med ro og eftertanke til tro.
Vi mødes i Frivilligcenteret Roskilde, Jernbanegade 21a, 4000 Roskilde
Kontakt: nina@kirkepaavej.dk
Åben Himmel
EN SØNDAG OM MÅNEDEN KL. 14.00 ET STED I ROSKILDE
Åben Himmel er en eksperimenterende gudstjeneste med forskellige indslag, kreative stationer, lovsang og nadver.
Kontaktperson: Peter Tingleff, peter@kirkepaavej.dk
Lovsangsgruppen: The only way is up
SPILLER TIL ÅBEN HIMMEL
Kontaktperson: Fritz Jensen, fritzbjarkejensen@gmail.com
Agape-fællesskabet
MØDES TIRSDAGE I LIGE UGER KL. 18.00 - 20.00
Ideen er at forme et fællesskab og en måde at være kirke på, der mødes omkring et måltid. Alle kan tage lidt med til en fælles buffet. Det kan være brød, pålæg, en salat eller en lille ret. Omkring bordet bliver der plads til masser af sang (tag gerne musikinstrument med), små indlæg, en bibeltekst, bøn, snak omkring emner vi synes er vigtige. Der er også altid en tid, hvor vi mindes, hvad Jesus har gjort for os på korset. Her deler vi brød og saft med hinanden. I det hele taget vil vi i fællesskabet være nysgerrige på Jesus. Hvem var han egentlig? Hvad betyder hans budskab i dag? Hvordan kan vi være et fællesskab, der minder lidt om Jesus? Ikke kun når vi samles, men også resten af ugen.
På den måde håber vi at skabe et fællesskab, der kunne minde lidt om de første kristnes måde at være kirke på. Her mødtes de også omkring et måltid. Man kaldte det et 'agape-måltid', fordi det var et måltid, som fokuserede på Guds kærlighed (agape) - både den kærlighed der er mellem Gud og mennesker, og den kærlighed der er mennesker imellem.
Vi mødes kl. 18-20 i Byens Hus i lokalet 'Under Gulvtæppet'
Kontakperson: Peter Tingleff, peti@km.dk
Åndehullet
TORSDAGE I ULIGE UGER 19.00 - 20.30
Åndehullet er et fællesskab for dem, der har lyst til at dele tro og praksis med andre som er på vej i det.
Vi mødes i Byens Hus hver anden torsdag kl. 19.00 - 20.30. Vi starter altid med at høre om der er nyt siden sidst, og derefter er der 10-15 min centrerende bøn. En meditationsform hvor vi sidder i stilhed og fokuserer ind på Guds kærlighed. Ofte deler vi også en bibeltekst med hinanden og lytter til, hvad de andre er standset op ved i teksten.
Kontaktperson: Peter Tingleff, peti@km.dk
SLAGELSE
Kirke på vej i Slagelse mødes torsdage i lige uger fra 19-21.
Sammen laver vi kirke på nye måder, hvor vi lægger vægt på samtale og fællesskab. Alle er velkomne - om man har kirkelig erfaring eller ej.
Vi mødes i cafeen 'Mødestedet', Løvegade 8, Slagelse
Find os på Facebook her:
Kirke på vej aftener
TORSDAGE I LIGE UGER 19-21
Vi mødes i cafeen 'Mødestedet', Løvegade 8, Slagelse
Kontaktperson: Carsten Larsen, cala2202@gmail.com
RINGSTED
Kirke på vej i Ringsted består af et sangfællesskab, der mødes på Bjælken, og et fællesskab, der mødes og deler liv og tro
YES - vi synger
SANGFÆLLESSKAB, DER MØDES PÅ 'BJÆLKEN' I RINGSTED
Vi mødes onsdage i lige uger kl. 14.15 - 16.00
Kontaktperson:
Dorte Petersen, dortespetersen@hotmail.dk
Gode nyheder
MØDES EN GANG OM MÅNEDEN
Når vi mødes, deler vi et par vers fra Biblen 2020 og snakker om, hvad der ellers sker omkring os. Der er altid kaffe og kage.
Kontaktpersoner:
Lone Lisborg, loli@os.dk
Morten Lorenzen, mail@mortenkrogh.net
JERSIE
Kirke på vej fællesskabet mødes fredag morgen kl. 9.00 - 10.00 i Jersie sognegård
Morgenbøn
ÅBENT FÆLLESSKAB
Vi mødes fredage kl 9.00 til bøn og bibellæsning.
Vi læser søndagens tekst to gange, deler hvad vi umiddelbart hører i teksten, lytter til Gud og hinanden efter tur og slutter med bøn.
Kontaktperson: Christina Wandel, ciw@km.dk
DIGITALE FÆLLESSKABER
Vi har flere fællesskaber, der mødes digitalt
Morgenbøn
MØDES DIGITALT FREDAG MORGEN
Vi mødes på et Zoom-link, deler en bibeltekst og beder sammen
Kontaktperson: Anne Rauff, peter@kirkepaavej.dk
Rodfæstet
DIGITALT FÆLLESSKAB FOR PRÆSTER
Et åndeligt fællesskab for præster. Vi mødes torsdage 8.30 - 9.30
Kontaktperson: Peter Tingleff, peti@km.dk
HAR DU EN IDE TIL ET FÆLLESSKAB?
Hvis du har en god ide til et fællesskab nær dig, kommer vi meget gerne forbi til en snak. Send en email til peter@kirkepaavej.dk